Hvad er der sket på en uge?

Vi er afsted!!

Det for fedt og skidehårdt, men en uge er der allerede gået siden vi kastede fortøjningerne i Lynetten. Vi fik tjekket motoren af en prof – Jusup fra Lofoten -og Leo’s Marineservice, som vurderede den til at være i rigtig god form og brugte endda udtrykket: “Wunderbar!”. Vi kan varmt anbefale både Jusup og Leos Marineservice – det var virkelig godt at få gennemprøvet motoren af en, som vidste, hvad han lavede. “En motor skal startes op fra kold for at se, om det er motor, der dur til noget”. Den prøve bestod vores motor med glans, selvom familien var ved at få havregrøden i den gale hals, da Jusup med et snuptag satte motoren i backgear for fulde gardiner. Det var helt bevidst, ellers ville den tage alt for lang tid om at blive varm, forklarede han. Motoren fik også lavet noget, der mest mindede om en stor blå urinprøve, som skulle vise om den var sund og rask. Det var den. Således klar til afgang!

Og hvilken afgang vi fik – udover at have sagt farvel til de nærmeste venner og familie en snes gange, og fået fejret Fredes 6 års fødselsdag i den smukke Vester Søhus’ have, tog vi afsted lørdag d. 13. Juni sammen med cirka 1000 andre sejlbåde. Det var egentlig lidt ved et tilfælde, at vi fandt ud af, at dette års Vild Med Vand arrangement, som naturligvis er aflyst pga. Af Corona – ligesom alle andre kulturelle begivenheder, var transformeret om til en sejlende fejring på Sundet for alle (danskere) der er vilde med vand. Vi må vente til næste år med at få nabofolket med.

Således oplyst besluttede vi at sejle med i Dansk Sejlunions store flotille-sejlads, ind igennem Københavns havn, og det var kuldegysende smukt at sejle ud igennem Lynetten sammen med cirka 50 andre både. Kriks var også påmønstret til flotille-sejladsen, hvilket senere skulle vise sig at være særdeles heldigt.

Der var ingen grænser for energiniveauet på vej ind igennem Københavns Havn, hvor vi sejlede tæt side om side med både sejl- og motorbåde, mange havde sat sejl, på Mumrikken havde vi sat øl frem istedet, og hejst det blå demo-flag: Bevar Margretheholm Havn.

Tilgengæld kom kludene op den anden vej, ud af havnen  – nu var vi fanden fisme afsted! Så manglede vi bare at finde et godt sted at sætte Kriks’en af, for han var ikke helt villig til at blive hevet med for langt nordpå, der er jo et job at passe på værftet i Lynetten.

Så var det at Øresund spillede med musklerne – det burde jo ikke komme bag på to erfarne sejlere som os, at der kan være smæk på ude på Sundet i hård østenvind, hvilket der var masser af på vores afgangslørdag. Ikke desto mindre blev Frede vækket af en bølge, som han fik lige i hovedet, fordi lugen ikke var lukket ordentligt, og den stakkel, som lå og sov middagslur, måtte efter eget udsagn svømme ud af kahytten. 

Herefter var der foran for tværs, en krængning på cirka 25 procent, og så væltede skraldespanden, med lortebleer ud over det hele, alle vores (økologiske) krydderier faldt ned fra køkkenhylden (de er for store til hullerne) – vi kører Santa Maria fra nu af! Så skulle Frede tisse, men han kunne ikke komme hurtigt nok ud af sit drivvåde tøj, og endte med at tisse i tøjet og på toilettets gulv. Så kunne det jo ikke blive meget værre, men humøret var stadig højt, og Kriks faciliterende både lortebleer og tisvåd Frede. Så var det at Anker blev søsyg, og måtte hjælpes på plads i cockpittet, og som den store finale på genvordighederne kastede lille Bjørn op udover alt, men især på Mads.

Da var det vi tænkte, at turen snildt kunne slutte i Svanemøllen havn – Kriks skulle jo også afmønstre igen. Og så fik vi også besøg af Fabbe Rams.

Så første etape bød på lidt af hvert, undtagen sømil, og mindede os på, at man ikke kan være for grundig, når der pakkes og stuves før man kaster fortøjninger. Husk det så!

15. Juni 2020

Vinden lagde sig ikke næste dag, så der blev provianteret og roet i gummibåd, men dagen efter kom vi afsted på en smuk dagssejlads til Helsingør. Her var vi også liiige et par dage, det skal jo heller ikke gå for hurtigt. Mads fik fikset strømstikket til ledningerne, der går til lanternerne i masten, det var en virkelig god bedrift, for nu har vi igen ankerlys, motorlyd og dækslys. Anker og Frede fik slået telt op på stranden, Bjørn fik skidt på stranden og så fik Anker og Frede også liige købt sig en fiskebamse mere på havnen. Kaptajnen fik Kalechemageren på havnen til at lave ekstra øjer i de windbreakers til cockpittet, som vi har fået af Kriks, men efter tilpasningen skulle det alligevel vise sig, at de store blå stykker stof, ikke er helt gode på Mumrikkens sider. Vi havde ellers tænkt de ville give skabe ekstra sikkerhed for lille Bjørn, som især Kaptajnen konstant er ved at få dårlige nerver over, når han vakler rundt på dækket. Men stofstykkerne tager for meget af udsynet, og vores ekstra klyds til rullegenuaen kan ikke bruges, når der er stof foran. Det er hermed afprøvet og afinstallerer igen. På havnen løb vi også ind i Kronborg Brass, som både kunne spille Abba og Queen og alt muligt andet på horn. 

Fra Helsingør havde vi en smuk og lang dagstur til Rørvig på 10 timer, – 33 sømil på 10 timer, ingen fartrekord her, men vi fik både sat genakkeren et par gange, og havde en rigtig fin tur for sejl hele vejen i let sommervind fra nordøst, hvorefter vi pænt smadrede kastede anker i den godt beskyttede vig ved Rørvig Havn om aftenen. Det blev fejret med Stefs gode øko cava – Tak Stef, den var virkelig god og blev drukket på det smukkest mulige sted.

Vi skal jo vestpå og nordpå, men vejret er ustabilt. Vi kunne ikke forlade Rørvig, når det hele var så smukt og sommerligt, så vi valgte at sejle i gummibåd, bade fra den fantastiske lille strand, ungerne fiskede krabber, Bjørn har lært at sige “nej” og vi høstede et helt net blåmuslinger til aftensmaden. Simpelthen ren idyl, og alt det du drømmer om ved et sejlereventyr på nordisk farvand. Men vestpå kom vi jo ikke, og så var det fine østenvindshul, vi ellers havde haft på vej væk igen. Det blev afløst af skybrudsvarsel for hele landet. Så vi søgte tilflugt på den anden side af Issefjorden i Kulhuse havn. Den kan godt anbefales. Vi trængte også til at få ladt tandbørsterne og computerne op, de er det eneste strømforbrugende ting vi har med, som ikke kan kører på 12 volt. Mads har installeret 2 solcellepaneler med 2 x 30 watt på vores agterpulpit og de fungerer overraskende godt. Vi har ikke haft brug for landstrøm, siden vi tog afsted fra Lynetten d. 13. Juni. Det fungerer rigtig fint i kombination med vores nye regulator til motoren, som optimerer vores opladning på batterierne, når vi sejler for motor. Vi kan lade batterierne helt op fra 50-60 % på godt en times tid, når vi sejler for motor – det er mere effektivt end Kaptajnens gamle smadrede Iphone. 

Tilbage ti Kulhuse: Vi kom ind netop som de største og mørkeste skyer samlede sig over os. 

Tilgengæld var stemningen virkelig god i havnen, hvor vi blev mødt med store smil og fællessang fra en stor flok ældre mennesker som netop var på vej op fra en aftendukkert. I Kulhuse må man gerne bade uden badetøj. Det virker som om de lokale går ind for badning au naturel, så her følte Mads sig naturligvis straks hjemme.

Kulhuse havn er stedet at mødes, og her løb vi spontant ind i Ankers gode kammerat, Benny samt hans mor Rikke og hele deres familie, som fejrede 70 års fødselsdag i familiens sommerhus i Kulhuse. Gensynet var så dejligt så vi havnede til 70 års fødselsdagsfest i sommerhuset og fik god te og is og jordbær, mens det fik regnet af, og sommervejret stille og roligt vendte tilbage.

21. Juni 2020

Nu ligger vi igen for anker, denne gang ud for Langøre på Samsø. Her er smukt. Men sejlturen hertil er det ikke er værd at skrive meget om, da den var temmelig langtrukken med ialt 9 timer for bankende motor i strid modvind og halvdelen af besætningen søsyge. Vi slap helskindet fra hærens skydeøvelser ved Odden, som ellers lignede et minefelt på Sejlsikkert. Tilgengæld skal vi nu have fikset vores genua, som faldt ned midtvejs – nogen burde nok have tjekket riggen inden vi tog afsted, særligt når den har stået på hele vinteren, tsk tsk. Kaptajnen må i masten og se, om hun kan få fikset det. Men lige nu skal der vist bare fikses noget nattesøvn. Vores toiletkværn er også stået af sammen med køleskabet. Nu har Mads fikset køleskabet, men den står på spand de næste par dage indtil vi (læs Mads) finder ud af, hvad der er galt med toilettet. Muligvis en lille orange dims, som hedder en sikring er skyld i problemet. Måsket skal vi bare droppe det der med at have et bådtoilet. En spand er på mange måder mere simpel og det har vi jo klaret os med før. Alle kniber sammen og tak til Bjørn for stadig at gå med ble. 

22. Juni kl. 04.00

Det er blæst gevaldigt op, og Kaptajnen + crew vågner af en ordentlig skylle og vinden, der hyler og flår i riggen. Vi driver for vinden, ankeret har revet sig løs i blæsten, som også har skiftet retning i løbet af natten. Så op i det kolde cockpit og tænde motoren, og skipper Mads knokler med ankeret, som har fanget et halvt tons mudder og ålegræs.

22. Juni kl. 05:00

Så er vi sejlet ind i Langør havn på Samsø. Solen står op, helt rød midt i regntågen, netop som vi lægger til. Nu ligger vi trygt og godt og håber på et par timers ekstra nattesøvn. Vi skal have fat i noget mere ankerkæde. Over and out.