Ventspils

17 timer med gyngen, rullen og vippen frem og tilbage.

Det var turen på 90 sømil fra Slite på Gotland til Ventspils på Letlands vestkyst. Vind var der desværre ikke meget af, men tilgengæld har de sidste mange dages hårde vestenvind efterladt den vestlige del af Østersøen med nogen ordentlige dønninger. Så dem rullede vi rundt i i de 17 timer, det tog at komme over. Store fragtskibe var der i overflod i denne del af Østersøen – det var fragtskibenes svar på Køgebugt-motorvejen, så det var svært at finde et hul i mængden af de store fartøjer, hvor Mumrikken lige kunne klemme sig igennem. Det var godt vi havde stået alle udfordringer igennem med at få skaffet diesel til tanken, for godt halvdelen af turen måtte vi bruge jerngenuaen – altså vores motor, -for vinden svigtede os og vi blev klasket bagi fra både styrbord og bagbord af føromtalte dønninger.

Mads havde hundevagten fra 03-07, mens resten af familien sov sødt i agterkahytten, og kæmpede bravt med sejl, preventere, autopilot og dønninger, for tilsidst at starte vores gode ven, motoren. Efter et par urolige, men alligevel livgivende timers søvn, stod Susanne frejdigt op, påførte hjemmesko og tøj på ungerne og bedst som den morgenfriske dame skulle sætte havregryn og mælk på morgenbordet, måtte hun lige kigge lidt ned i vores sorte plastikspand istedet. Øv for en snigende morgen-søsyge. Grøn var havet og tillige ansigtsfarven på damen.

Det hjalp da sejlene endelig kom op ca. 10 sømil fra Ventspils havn, og med højt solskin og store grønne bølger susede vi i havn kl. 14 lettisk tid. De er en time foran. Og det føltes faktisk ret godt at have taget turen, som nu er vores rekordsejlads længdemæssigt.

Ventspils havn er stor, da den fungerer som central industrihavn i Letland. Havnen er udover industrihavn også: færgehavn, fiskerihavn og lystbådehavn. Pga. netop havnens udskibning af diverse råmaterialer, primært russisk olie, er Ventspils den rigeste by i Letland.

1. 
2. 

Denne rigdom ses på den fantastiske sandstrand, med legeredskaber så lang øjet rækker til store og små, på alle blomsterkummerne, de såkaldte “kunstkøer” og på attraktioner som den gratis børnepark og et frilufts vandlegeland på stranden.

Her er rig mulighed for at give den fuld gas med børn. Idag har vi været i børneparken – et gratis legeland for børn, hvor ungerne (og deres voksne) har boltret sig hele dagen. De havde nogle billige og flinke heste, som vi tog os en fin ridetur på.

Men resten af byen – den er mildest talt i dårlig stand. Byens huse kan inddeles i kategorierne: “kunne godt bruge en klat maling” til “mega smadret” og til “direkte kondemnable forhold”.

 her ses turistagenturet.

Efter at have vandret byen rundt, kan restauranter, cafeer og hoteller tælles på en til to hænder – flere steder er man i tvivl om det blot er skiltet, som står tilbage og vidner om forgangne tiders bedre tider.  byliv for voksne virker byen helt renset for, og vinduernes gammeldags blondegardiner, potteplaner og nips vidner om en befolkning som nok er godt oppe i årene.

Flere steder er der sat spånplader op foran vinduerne i de mest forfaldne bygninger, men i bygninger af tilsvarende ringe stand ser man vasketøj hænge og blafre i vinden ude foran -der bor folk under ret så dårlige boligforhold i den her by. Arkitektonisk er vi ude i temaer som: “hygge med beton” diverse variationer af “klassisk østblok beton” og “forfalden sommerhushygge” med pæleorm og afskallet træ.  Overalt prikker det en smule i næsen, af den særlige lugt af brunkålsfyret skorstensrøg, brændestablerne er betydeligt mere velholdte end husene, og mange steder i byen stikker de  gule “Perdod” (til salg) skilte tydeligt frem i gadernes afskallede grå-brune nuancer.

Tilbage på Mumrikken kan vi pille sorte bussemænd ud af næserne.

Udover de føromtalte turistattraktioner og rekreative områder, så virker der mennesketomt de fleste steder i byen. Her kunne man nok gøre sig en god ejendomshandel. Så i sammenligning med det pæne og karske Sverige, og særligt det naturskønne Gotland vi lige kommer fra, så virker Ventspils og dermed også resten af Letland,  som ret eksotisk i dens pittoreskt smadrede fremtoning. Følelsen af forkælet velfærds øko-dansker trænger sig på.

Imorgen står vi atter til søs og sætter kursen mod den store ø ud for Estalands vestkyst: Sareema og havnebyen Kuuresaare.