Så kan du øs-regne med at der skal fixes!
Ja her har i os tilbage. Nu med 3 sejlende fartøjer – og en motorcykel, en bil og et hus.
Siden sidst er der næsten ikke sket noget…. altså lige bortset fra at vi er flyttet til Marstal på Ærø og har solgt lejligheden i København. Vi er blevet permanente øboere og det føles helt rigtigt. At gå fra et stk. andelslejlighed, sejlbåd + 3 børn til ølivet med hele den udvidede pakke, så giver det ikke den for øen så berømte følelse af ro og nærvær. Faktisk har vi aldrig haft så meget om ørene før.
Bevares der er jo heller ikke nogen der har sagt, at vi skulle flytte til provinsen bare for at komme til at kede os, vel?! Så det gør vi bestemt ikke. Kaptajnen plejer at dirigere slagets gang så godt som muligt, når motor, rig og andet er i udu og skal fixes. Løsningen har de sidste par år været: Mads tager sig af det, det er jo ham som er familiens fixeræv, og Kaptajn + unger spiser is og tager på legeplads, eller sådan noget i den stil. Det har fungeret glimrende.
Men med 3 vådliggerfartøjer, ja så er der selvsagt en hel del som løbende skal skiftes, fixes, lappes, smøres, strammes og generelt fejlfindes på, når det eksempelvis er Mumrikkens motor, som sætter ud. Jeg kan mærke at dette her indlæg kommer til at kredse om den ædle kunst at fixe noget med kvindeligt fortegn, så hvis du allerede nu tænker gab!, så kan du bare fortsætte med at sætte kaffe over, scrolle længere ned på din facebook eller vaske dine underbukser.
Det er nemlig sådan, at Elvira – familiens motorbåd, er blevet Kaptajnens, lille tykke kælebåd og Københavner platform. Det er Kaptajnen som stædigt holder fast i, at vi skal have en krog, og et skrog, i København, og at det vil være smart at holde fast i vores bådplads, nu hvor vi har slidt i noget der ligner 80 pligttimer med ukrudtslugning, buskrydning og diverse og at medlemsskab og pladsleje ligger i den billige ende. Derfor er det også Kaptajnen som må træde til når noget (igen) går i udu på den kære tykmavede dame og jeg vil vove den påstand, at det har været lærerigt at håndtere alt fra optagning, bundmaling, pøsning af uendelige mængder ferskvand som de danske vejrguder havde ladet falde på det kære skib, mens den lå på vand.
Jeg har ligget på knæ i brændnælder og tidsler og malet Elvira under maven. Jeg har tabt mine Dolce Gabana solbriller ned i selvsamme maling.
Jeg har fundet Jonas på havnen – en tidligere elev på HF søfart som er en ung stjerne på skibsmotorfixe-området. Og Jonas har lært mig hvordan man skifter en brændstofpumpe.
Denne sommer er læringskurvens særligt stejl for en dame-kaptajn som altid var igang med at rundsende sedler i fysiktimerne. For selvfølgelig har familien været ude på det vanlige sommertogt, selvom turen ikke blev så lang. 8 dage på havet blev det til i Mumrikkens trygge favn.
