Skrigende hylende master og fald og skøder, der klaprer om kap. Det giver kraftige ryk i båden, og vi er lidt bekymrede for om de tynde små fortøjningspæle nu også er stærke nok til at holde Mumrikkens 4 tons. Vi er heldigvis i havn men er havnet i stormende kuling i Ålborg – blæst inde nu på 3. dag. 6 fortøjninger holder os til mole og fortøjningpæle, da vi har mast os ind på en lidt lille plads i bådelauget Fiskekrogens afdeling. Tilgengæld er vi meget tæt på toiletterne.
Det gik ellers rigtig fint efter vi forlod Århus for en uges tid siden. Fra Århus gik det strygende til Ebeltoft hvor vi tilbragte en nat for svaj ved en af Danske Tursejleres gule turbøjer. Den lå ikke helt, hvor de havde anvist det på deres hjemmeside, men det lykkes alligevel at finde frem til den. Men vinden lagde sig aldrig helt i løbet af natten, hvor den skiftede retning fra næsten stik syd til næsten stik vest, så ved frokosten på Karens Køkken på Ebeltoft havn gyngede stolene temmelig kraftigt. Landsygen er ved at indfinde sig.
Vi har klatret rundt på den store Fregat i Ebeltoft havn med Bedster’ne, som kom på besøg der. Fregatten Jylland havde vi aldrig besøgt, og den er jo et temmelig imponerende skib fyldt med kanoner og historiens vingesus. Jeg tror ikke der var mange rene underbukser ombord, da den sejlede rundt på de danske farvande i slutningen af 1800-tallet. Godt det ikke var mig, der arbejdede som kanoner der, i mine beskidte underbukser og mistede hørelsen og fik granatsplinter i røven under kampen der stod ved Helgoland i 1864, hvor danskerne skulle vise sig at være de mest listige på søen..
En af dem som arbejdede med at formidle skibets historie til alle os besøgende fortalte, at de fleste mistede hørelsen efter sådan en omgang kanonild, og det var kun nogle af dem, der var så heldige at få hørelsen igen, når de engang var vendt hjem på landjorden igen. Der er alligevel sket lidt på arbejdsmiljøfronten siden dengang.
Det var også ligesom Kaptajnens hørelse blev bedre i løbet af de næste par dage, for de elskede Bedst’er gav en omgang tiltrængt landgang til ældste øglerne, og forældrene takker mange gange for et par rolige dage, hvor der virkelig blev sejlet igennem.
Kaptajnen har holdt rådslagning på dækket med en ekstra ration rom til besætningen, og den gamle ordning med at dele ugerne op efter skipper-tjansen (ansvarsområde: at sejle skibet sikkert + udstikke kursen) og kabysmester-tjansen (ansvarsområde: madlavning, indkøb og børnepasning) er genindført. Det hele bliver bare lidt nemmere på den måde.
Det lykkedes den voksne besætning + lille Bjørn at tilbagelægge næsten 100 sømil på 2 dage. Tak til Kriks for at stå på i Bønnerup og sejle med de 47 sømil til Aalborg. Og tak til søndenvinden for at lade os sejle mellem 6-8 knob kun for genuaen en hel lang dag. Den gode sydvestenvind lagde sig dog efter godt 10 sømil fra land efter vi var stået ud fra Bønnerup, men så blev der tilgengæld spist masser af matadormix, læst Skatteøen og spillet syrerock. (red. hvorfor har jeg aldrig læst Skatteøen før?!!!)
En tanke eller 2 går til Roskilde, hvor der i sagens natur skulle have foregået en festival, men som ligesom alt andet er aflyst i år, pga den navnkundige Corona. Det stikker lidt i hjertet at tænke på den øde og forblæste festivalplads.
Nå – tilbage til havet. Efter en lang og god tur, (primært for jerngenuaen), hvor Kriks havde lokket et par delfiner op af Ålborg havn med tysk elektropop, gik vi ind i den gamle skudehavn i Dobbelt A.
Da vi skulle lægge til i skudehavnen stod en velkomstkomit’e bestående af en flok unge mænd. De havde tilfældigvis et fadølsanlæg bag i bilen. Kriks spurgte, om det var sådan de plejede at gøre lørdag aften, men det viste sig at det var en polterabend, vi var sejlet ind i, med nogle vældig flinke fyre, som kom med kolde fadøl som det første, efter de havde hjulpet os med fortøjningen. Sådan skulle det altid være. Tak til de flinke unge mænd – vi håber brudgommen bliver godt gift. Som tak for den fine velkomst gav Kaptajnen dem vores seneste erhvervelse på alkohol-fronten – en flaske Dooleys – som Bedsterne har været så søde at forære os sammen med en hel masse andet proviant. Vi tænkte, at drengene nok ville sætte pris på den i løbet af aftenen – man skal jo aldrig gå ned på fløde-sprut til kaffen.
Drengene blev meget glade for flasken.
Da det var 20 år siden, at Kriks’en sidst havde sat sine ben i Dobbelt A, så mente Kaptajnen det var bedst at give landgang for både gast og skipper, så de herrer Mads og Kriks startede med at prøvesmage Mumrikkens whisky-sortiment – Bjørn kunne fortælle Kriks hvilken, der var en Tallisker og hvilken der var Bowmore. De kære små er jo efterlignende væsner… og herefter gik turen på usikre turistben til Gaden, hvilket eftersigende var en skræmmende omgang, og der blev hurtigt søgt tilflugt på et brunt værtshus et stykke derfra.
Dagen derpå skulle Kriks ud og se kunst. Mads skulle se sin hovedpude og ældste-øglerne er påmønstret igen, sammen med en stor pose rene og sirligt sammenlagte underbukser med sejlgarn om a la Bedstemor. Ahhh!
Det der Norge der… Det skulle være så smukt og godt, og det er jo sådan set der, vi har været på vej op hele tiden. Vi har taget os god tid, bevares. Det har jo været det smukkeste sommervejr, og det har været rigtig godt at mødes med diverse familiemedlemmer og venner på vejen mod nord. Nu er der så bare lige det ved det, at vi har været blæst inde i havnen i 3 dage nu, og vejrudsigten lover masser af vind fra vest imorgen, og dagen efter, og dagen efter igen og dagen efter den. Så hvad gør vi nu, lille du?! Er man den fødte optimist, så må den utroligt kraftige vind, da gøre noget godt for havet, sådan som den purrer op i den ellers ret rolige fjord her på egnen. Det står jo ikke for godt til med det danske havmiljø. Faktisk er der kun 2 ud af ialt 150 havområder i Danmark som har det nogenlunde ok, og hvor der kan fanges en fisk eller to. Limfjorden er ikke et af de to steder.. Kom nu regering – gør noget ved landbrugets udledning af kvælstof, og lad jer ikke stoppe af lobbyister, der står for åben skærm og proklamerer, at miseren skyldes en række IT-problemer i Miljøstyrelsen. ARRRGH – det gør Kaptajnen så gal!
Rene underbukser har vi masser af, men hvad vindretning angår kommer vi nok ikke til Norge lige med det første. Vi gør hvad vi kan for at holde havnekulleren for døren. Der kæmpes en hård kamp med vafler og Netflix for at hele familien ikke skal blive helt kuk kuk, af at være så meget sammen på meget lidt plads, mens vinden hyler udenfor og regnen pisker ned. Det er også blevet koldt – temperaturen kryber ikke over de 15 grader. Så er gode dyr rådne. Vi har set en plaget ræv idag. Den lå på en rød chaiselong. Det var inde på Kunsten her i Aalborg. Den spørger måske sin psykolog, hvad den kunne have gjort for at klare sig bedre på sine to buede violin-ben. Jeg har det lidt ligesom ræven idag. Det er iøvrigt Nina Saunders, der har lavet ræven. Mads, ræven er så meget dig!
Vi har bygget små skulpturer af diverse dims og sager på Kunsten, og de står nu fint udstillet, som Hauptmann’s assamblage værker. Det var sjovt. Vi overvejer at kopiere ideen til en “fundne dimser og sager på havne” kunstworkshop. Noget skal man jo gå og finde på når vinden blæser den forkerte vej…..