I Helsinki fik vi en ny gast ombord, for her påmønstrede Kriksen aka Kresmand (Fredes måde at sige Christian på).
I Helsinki er der ufatteligt mange havne og Anløbsbroer, så vi sejlede Mumrikken ind i den havn, som lå tættest på Hovedbanegården. Med Kresman påmønstrede også den finske sommer for fuld udblæsning – vi hører jo lidt brok hjemme fra Danmark over det danske sommervejr, men solen og det gode vejr har fulgt med Mumrikken hele vejen fra København, så vi brokker os ikke.
-
Man bliver lidt træt af for meget storby på en gang
Faktisk har der været så tørt i juni i Sverige, at der har været udstedt ekstraordinære påbud om ikke at tænde åben ild pga. den store brandfare. Estland var knapt så tørt, men nu skinner solen over den finske skærgård, så det er en fryd.
Vi lagde storbyen bag os og satte kursen mod Gåsgrund, som vi fik anbefalet at besøge af Mads’ gode Helsinki-ven, -Juuso’s gode ven. (Det blev kringlet). Gåsgrund er en lille men smuk ø, og der er DIY sauna, dvs. At alle som besøger øen er velkomne til at tænde op i saunaen. Der brændte allerede en lystig saunaild, da vi ankom så vi smed tøjet – ligesom alle finnerne, og hoppede i det lune skærgårdsvand.
Og så en tur i 100 grader varm brænde-sauna. En af de lokalkendte, som tog saunaen i bar røv, fortalte os at blev den meget varmere, ville bænken blive så varm, at den brændte numsehuden af! Av for pokker.
Efter en skefuld vand, som Susanne så kækt kylede på de gloende sten, var det to velkogte flodkrebs, der kom ud af saunaen efter en overskuelig håndfuld sekunder.
Af finnerne, der var samlet omkring saunaen lærte hele besætningen at råbe: Hyhvää! Det betyder godt. Ordet er i sig selv godt at udtale – helst mange gange om dagen. Nu kan vi sige: “Hyhvää sauna”. Hvilket gør os i stand til at kommunikere med de fleste finner.
I det hele taget virker det som om, at finnerne har fat i den lange ende med at ha’ det godt – masser af mad lavet over bål, af med tøjet, ind i saunaen og så ellers fede den hele dagen med kolde øl, mad og godt selskab. Hvad der foregik om natten i den sauna, kan vi kun gisne om, men at der nok blev drukket en del øl og hjemmebrændt, lod et par af mændene slippe et par hentydninger til.
Vi har de sidste par dage turet rundt i den fantastiske sydfinske skærgård, vi har været på Elisaarii, hvor vi lå i den smukkeste klippehavn – en sikker førsteplads på listen over perfekte havneoplevelser og vandet var over 20 grader varmt.
Vi har haft perfekte sejladser og for første gang haft en smule held med fiskelykken. Anker mener, at det må være Kresman, der bringer held. Tre aborrer er det blevet til. Og Susanne har haft sin våddragts dykker-debut efter at have dykket vores nyindkøbte fiskenet op af de grønne bølger igen.
Vi har plukket blåbær, fundet kantareller, set elge svømme mellem små skærgårdsøer i solnedgangen og mødt et birkemonster som spiste små uskyldige flodkrebs!
Og den slemme Kresman har banket Mads så mange gange i musefælde, at Mads blev meget træt og måtte gå i seng.
Tilgengæld har Mads fundet en ny rorsmandspude til Mumrikken
