I 1609 tabte en den danske hær, med en flåde bestående af 15.000 mand stort til Svensken her i Ystad, hvor kanonerne stadig står parat til at sænke danske fartøjer. Sidenhen har Danmark været mere tøvende med at generobre Skåne.
Vi har dog indtaget havnen med skiftende held ved at løbe de lokale i hælene og bede alle og enhver om hjælp. Mumrikken har endnu engang tekniske udfordringer, – troede vi…
Efter at have undgået havneleje i 2 døgn ved at ligge for svaj i den lille bugt ved siden af gæstehavnen, hvor vi blandt andet fiskede et mudderanker op, som havde sat sig fast på vores eget anker, (det var nær ved at koste et stks. ægteskab) skulle vi i havn og tanke vand og strøm. Da vi var klar til atter at stikke til søs, så var der pludselig vand i motorrummet. Mega øv. Vandvarmeren lækkede en masse vand, og hertil fik vi også vand i motorrummet fra endnu en utæt skroggennemføring. Ja det var det vi troede og arbejdede udfra indtil for et par timer siden. Heldigvis er vi blevet gode venner med Trevor og Rebecca fra hhv. Skotland og New Zealand. De bor i havnen på deres båd, og ved en masse om både sejlads i på den svenske østkyst og så har Trevor skruet sine store hænder rigtigt på.
Så efter at have bestilt en ny vandvarmer i den lokale skibsudstyrsforretning, Tackel og Tåg + en ny skroggennemføring + bedt om hjælp til optagning af båd på havnekontor hos afvisende havnefoged, (de vidste vist godt, at vi havde ligget gratis i havnen i 24 timer), talt med alle lokale, der har opholdt sig på havnen de sidste 24 timer + ringet en fremmed svensker op hvis tlf. nr. vi opsnappede på et bådstativ, spist rejemadder i desperation, holdt fødselsdag for Bubu ( Ankers yndlingsbamse )+ aftalt bådoptagning med en kranfører SÅ fandt vi ud af, at der alligevel ikke er noget i vejen. Tilgengæld ved alle de lokale medlemmer af Ystad sejlklub nu hvem vi er, og vi er blevet spurgt om ikke vi kan tage ud i bugten og fiske endnu et tabt anker op. Pondus har mistet sit sidst han lå for svaj derude med sin Grinde…
Tak til skotske Trevor for at vide mere end os – han sagde: “Have you tried to tighten the screw?”. (Ja, det havde vi så ikke lige tænkt på… ) Gudskelov for Mads’s evner til at skifte en vigtig slange, tak til totalt fremmed svensk mand til at låne os et bådstativ, som vi så alligevel ikke skulle bruge, og tak til Tackel og Tåg for trods alt ikke at blive mere sure på os over, at vi alligevel ikke skulle bruge den nye vandvarmer, vi havde bestilt hjem hos dem. Susanne har stået på hovedet i motorrummet en god del af idag – det så omtrent sådan ud:
Anker har lavet bue og pil af drivtømmer fra stranden og nu glæder vi os til at komme videre i morgen, hvor destinationen er sat til Simrishamn og Hanôbugten – Nordens svar på Biscayen.