Vi har været oppe og kysse den tresindstyvende nordlige breddegrad, med besøg på øen Stenskär. Den ligger på 60 ° 04.3 nordlig bredde og 22°02.9 østlig længde. På mange måder et af turens højdepunkter – vi har drømt om at besøge Stenskär siden den kølige efterårsdag, da vi fik os en kaffe sejlermælk med Sixten hjemme på Lynetten og han fortalte os om sin barndomsø og hvordan den idag passes og plejes af Agneta og Jurmo – hans søster og hendes mand.
Vi havde også en uovertruffen sejlads på kryds til øen – frisk vestenvind, bølgesprøjt, høj sol, øer i alle størrelser og former på alle sider så langt øjet rækker og ud og ind af smalle steder på farleden. Turko’s skærgård må være et af de smukkeste steder på vores jordklode.
Anker fangede sin første fisk med fiskestang her, og vi spiste friskfangede aborror til aften.
( 3 stks aborrer venligst skænket af nabo-båden!) Susanne har fået sin dåb som fiske-morder – det kræver øvelse at slå en fisk sobert ihjel!
De gamle garvede finske sejlere vi mødte på øen var enige om at anbefale os øen, Jurmo.” Den gär inta at missa”. Ok så, vi er nogle lydige og høflige mennesker, så vi sejlede mod syd og det gamle Hansa-sted: Jurmo. Smuk sejlads på foran for tværs og en fart oppe omkring de 7 knob ( hurtigt for en Mumrik). Den indre skovklædte skærgård blev afløst af nøgne klippeøer og det rolige skærgårdshav afløst af små krappe bølger. Vi kunne ikke undgå at være lidt skuffede, da vi sejlede ind i Jurmos lille vindomsuste havn. Det lignede jo mest af alt en forblæs havn på den vestjyske kyst, og hvad eksotisk er der nu ved det?!
Jurmo voksede alligevel på os, skulle det vise sig, da vi vågnende til endnu en perfekt solskins sommerdag.
Jurmo er faktisk helt igennem smuk, med sin egen pittoreske forblæsthed. Befolket af alskens eksotiske væsner og et smukt punktum for vores Finlands eventyr for denne gang.
