På plat læbs fra Bergkvara susede vi til Kalmar kun med genuaen oppe.
Susanne havde fundet et par almene brygger på søkortet – dvs. Offentlige og ikke mindst gratis fortøjningsbroer, lidt nord for Kalmars centrum på øen Ängø. Da søkortet har nogen år på bagen – det er fra 1999 og venligst udlånt af en god tidligere kollega, så skulle det vise sig at de såkaldte almene brygger godt nok var der, men de kunne dårligt stå på deres gamle frønnede træben. Langt mindre holde til vægten af en 4 tons tung sejlbåd. Heldigvis havde nogen i mellemtiden anlagt en moderne bådebro på stedet. Det så så veludrustet og moderne ud at det lugtede langt væk af enten privat bro eller havneafgift. Vi lagde til og blev ikke klogere. Måske kommunen lige skulle bruge lidt overskydende midler på budgettet og hvorfor så ikke en moderne bådebro med strøm, vand og mastekran?! Vel ankommet til Kalmar stod den på sightseeing pr. Gummibåd. Kalmars fine gamle bymidte er helt sikkert et besøg værd, og det er muligt at sejle hele vejen rundt om den firkantede bymidte i de smukt anlagte kanaler. Så hele familien udrustet med madpakker fiskenet og legetøj tog turen til Kalmar slot fra vores fornemme bådplads på Ängø. Og der blev hujet og råbt under alle de små broer hvor familien liige kunne komme under uden at få skrabet issen mod undersiden af de lave broer.
Efter sightseeing på det flotte renæssanceslot, hvor ungerne allerbedst kunne lide to slatne gummiaborrer i børnefløjen, flyttede vi båden til den centrale gæstehavn. Ejeren af nabobåden kunne nemlig berette om master, der stødte sammen når den hårde vestenvind skabte strøm og bølger ved broen. Så med udsigt til lige netop denne vind søgte vi tilflugt i den sikre havn. Her reddede Mads en spritstiv ældre polak op af havnen den første nat. De to ældre herrer havde været afsted i over 48 timer og med motorproblemer og næsten ingen vind havde de fordrevet tiden med en god portion vodka.
Efter to dage i havnen vinkede vi farvel til smukke Kalmar. Kursen sat mod Oskarshamn. 
Så langt kom vi dog ikke. Kalmar strædet er lumsk og vinden øger lynhurtigt fra blid vind og små klukkende bølger til store skummende bølger og strid vind
Bølgerne fik på ingen tid tænder og nappede Mumrikken bagi, på næsten plat læns, så vi valgte at korte turen af og gå i havn i Borgholm på Øland. Her koster havnelejen 180 svenske kroner pr. Nat og så kan man ovenikøbet benytte spa afdelingen på hotel Strand, som ligger ned til havnen. Så hele familien er nu ganske lyserøde og rene. Særligt Anker har været en vild vandhund og har lært at dykke med hovedet under vandet i boblebassinet. Tre gange spa blev det til på 24 timer for ældstebarnet. Vi har besøgt ruinen af Borgholm slot, hvor ungerne fandt den guldskat, som Blåstenspiratene har vogtet over i århundreder.
Borgholm havn var også stedet hvor turens første fisk er blevet landet – en stor krabat som vidst nok er en rimte.
Susanne synes den lugter. Men tilberedes skal den i morgen. Nu går turen igen mod Oskarshamn på en stille natsejlads for motor med sovende englebasser i agterkahytten.
