Vi er sejlet til Sareema – Estlands største ø. Turen fra Ventspils hertil på 60 sømil tog 12 timer og bød på vinde fra alle retninger mellem sydøst og vest. Det regnede næsten hele vejen, men det var stille regn og lunt i vejret med svag vind. Vi havde genakkeren oppe at flyve næsten hele turen og vi er ved at have styr på at sætte den og bjærge den uden kludder og nerver. Da vi nærmede os den sydligste del af øen stak den første sælhund hovedet op af vandet og vi så sæler, (og de så os), langs hele Sareemas sydøstlige kyst.
Frodig og grøn er øen, og byen Kuuresaare, hvor vi lagde til i marinaen er smuk. Her dominerer træhusene i mange farver, og i modsætning til Ventspils, hvor vi kommer fra er husene her i god stand og står i kontrast til forfaldet i nabolandet.
Her er mange smukke gamle kurhoteller opført i træ og med kunstfærdigt udskårne træornamenter – estisk jugendstil?
Vi har nu klaret os i 3 døgn med kaffe brygget i et par af Susannes underbukser. Af mystiske og uforklarlige grunde havde de ikke kaffefiltre i det lokale supermarked i Ventspils.
Fantastisk fiskeresteraunt, Ku Ku, (Kuressaare Kuursaal) et stenkast fra havnen besøgt, og ørreder og fladfisk sat til livs. Mmmm….
Videre skal vi, for vi skal mødes med Rams’en og Bedstemor Marianne d. 17. juli i Tallinn. Så Kuuresaare blev kun til et kort visit med en laaaang gåtur til et forstadssupermarked, der var stort og mangfoldigt med hensyn til sortimentet.
Nu sejler vi rundt med en førsteklasses gin fra Sareema. Og tak til Peter Tomilla for tippet om vodkaen som godt nok blev til en gin.
Muhu er næste estistiske ø på ruten. Øen hedder Moon på svensk, og den er helt sikkert også et besøg værd. Vi nåede godt nok kun at se havnen Luni…… hvadvardetnumerefornogetdenhed?! Men den var helt special – opbygget fra bunden af den venlige mand og havnefoged: Oluf. Vi mødte også tre mænd fra Lithauen, som var vældig flinke selvom vi ikke talte russisk/lithauensk og de ikke talte engelsk eller tysk. Men vi forstod fint hinanden alligevel.
Vi fik en køretur i deres veteran-Lada, den mest pimpede bil vi har set til dato.
De lange dagsture går rigtig godt – vi er nu blevet helt vant til at tage et stræk på omkring de 45 sømil per dag, så vi får virkelig lagt noget vand bag os nu. Vi har haft alt slags vejr, og på turen fra Muhu til Haapsalu blæste det meget hurtigt op til frisk vind på omkring de 12 sekundmeter, så nu har vi også prøvet at rebe storen ned i 2. hul. Det gik helt fint. Mads synes af en eller anden grund at 2. hul er vældig morsomt?!
I skrivende stund er vi i Haapsalu, en virkelig charmerende by på Estlands Østkyst, cirka 40 sømil fra Muhu.
Her ses det smukke interiør i Hapsaalu Kuursaal.
Her har vi gået byen tynd, Susanne er gået vild to gange på vejen til og fra de lokale supermarkeder, og sat sig ind i en lokalbus hvor alle var enige om ikke at forstå noget som helst. Til sidst blev hun hjulpet af to søde tyske turister med et papirkort.Hun har nu fået meget lange arme.
Ungerne har plasket i vandpytter, og Frede er blevet til et Haapsalumonster, som går rundt og deler krammere ud og prøver vores nye fiskenet i de store pytter – man ved jo aldrig hvad de gemmer på.
Vi har mødt Jan fra Danmark, som sejler alene i sin Faurby 777. Hyggeligt med en snak og en kop kaffe med en medsejler fra Danmark. Efter ikke at have mødt andre danskere i over 1 måned, så er det nu helt rart med en god sømandssnak og Jan er en vældig flink og rar fyr, som også skal videre nordpå til den finske skærgård.
Vi har frisklavet hyldeblomstsaft i køleren, og i morgen sætter vi kursen mod den mystiske ø: Osmussar eller Odinsholm – her skulle selveste den enøjede ase-gud ligge begravet.
Den dårlige nyhed er at bedstemødre har det med at gå og tilrage sig diverse dårligdomme. Bedstemor Marianne har plasket og været for vild i et spabad og har nu brækket armen. Den har fået to skruer og skal nu ha ro og fred. Så ingen bedstemor Marianne i Tallin. ØV. Vi håber at armen heler godt og flot igen.