Velkommen til Sejlermælk – vi beklager et længerevarende teknisk uheld og de manglende udsendelser de sidste to uger. Vi har haft strømsvigt.
Selv en fixeræv må en sjælden gang i mellem kaste knurhårene i ringen, bide sig selv halen og ringe til en fagmand. Bedst som elsystemet var fixet, skulle det alligevel vise sig at, ledningernes røde og sorte spaghetti ikke var fixet helt efter bogen… Eller efter H.C. Ørsteds lære eller noget. Jeg ( kaptajn S.P. Hau) var personligt ikke mentalt til stedei fysik timerne.
Så efter et tip fra den tyske nabobåd sejlede en småmuggen famile atter mod nord, til en for havne-guidebogen, ganske ukendt havn, Svinninge. Her findes en kæmpemæssig havn, hvor de velstillede stockholmere har nogle kæmpe skuder liggende. Mumrikken følte sig pludselig temmelig lille. Her fandtes også en bådelektriker, som kunne guide fixeræven til få styr på alle løse ender. Der var absolut intet at lave på den enorme havn, for dem der ikke var elektrificeret. Så det var en lettelse endelig at lade trosserne gå og sejle ud i den smukke skærgård igen. Her satte vi kursen mod jet-set havnen, Sandhamn og landede midt i et privat pool-party på havnen. Da Mads ikke lige har fået sin Bikini med, valgte vi istedet at sejle til naboøen, Lökholmen, hvor der fandtes betydeligt mere ro, kun en lille svensktop danse-fest, og ikke mindst en af turens smukkeste havne.
Her var vi også på turens bedste blåbærhøst – og der blev plukket både til dagen og (vand)vejen og til bedstemor ‘Janne.
Her var også en fantastisk brændefyret bastu (sauna) og en smuk skov med et mumihus eller ihvertfald et tårn, som lignende. Med sensommer solskin, havbad fra klipperne og glade unger, var det en af de der dage, hvor du næsten må knibe dig I armen, for at være sikker på det hele ikke bare er en drøm.
Men men, men! Lykken er lunefuld og særligt ombord på en mellemstor sejlbåd med indenbords motor.