Roofie I Ballen

Vel hjemme fra varme Sicilien fortsætter årets sommertogt i det ligeså varme DK. Agurketid, istid, sommertid, til tider helt fri fra tid og blot nærvær om båden, havet, ungerne og den evigt varmende sol over vandet. Der er noget særligt smukt over at sejle i Danmark om sommeren. Det er som om vores normalt så kleine land breder sig ud og bliver fuld af endeløse bugter, smukke landskaber og eventyr, der venter lige rundt om næste pynt. Denne sommer er helt særlig på grund af de mange sammenhængende varme sommerdage, 53 I træk med idag. Her ses en lille stemningsrapport fra Smålandshavet:

Vi er heller ikke alene derude på sund og bælt – statistikkerne for sommerens gæstende sejlere i havnene taler om over en  million overnattende og stigning på 10-12 procent sejlere i forhold til sidste år. Særligt i det sydfynske øhav, hvor vi har plasket rundt den sidste uges tid, virker det som om hele Nordeuropas samlede antal lystsejlere har valgt at valfarte til.  Skipper Mads og undertegnede Kaptajn, har sejlet rundt i en børnefri Mumrik de sidste par dage, har nærmest sejlet i cortege mellem Svendborg og Marstal, ikke noget med at vige sin plads i rækken af både  da man så ricikerer at få en motorbåd lige i nakken. På grund af de propfyldte havne har vi iår ligget langt mere for Anker og ved turbøjer, end vi plejer.

Marstal – her kastede vi anker lige ved siden af indsejlingen til havnen
Mads ved årene i gummibåden med Mumrikken i baggrunden

Det varme og stille sommervejr har gjort det til en stor fornøjelse at gå efter de mange gode ankerpladser – og så sparer vi ikke mindst en hel del på havnepenge. Engang ca hveranden eller hver 3. dag, afhængigt af strømforbruget, må vi dog gå i havn for at tanke strøm og vand. For et par dage siden lå vi i Ballen havn, som er en frihavn. Så er det gratis at ligge der, bortset 30 kroner i miljøafgift.

I  Ballen er der plads til allen – bare man ikke stikker for dybt i Ballen. Vi mødte Ruffi (Roofie? ) I Ballen. Ruffi – en ældre herre, som har sejlet på de 7 Verdenshave, kunne berige den voksne besætning på Mumrikken om, hvad man bør proviantere i den tyske havn Heiligen Hafen: cappuccino-pulver og paranødder er efter sigende hvad man især sparer penge på at købe her. Ja og også valnødder – de ligner små hjerner netop fordi de er gode for selvsamme hjerne. Sådan kan man lære så meget af de ældre og mere erfarne sejlere rundt omkring i de danske havne. Roofie inviterede Mads på kaffe kl 23 om aftenen – et tilbud man ikke takker nej til. Nu har Mads lært, hvordan vi måske fixer vores bovpropel – Roofie er nemlig også elektriker. Et på alle måder interessant nyt bekendtskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *