Vi er allerede på højdepunktet af de lyse nætters tid: Midsommer. Det kommer altid bag på mig, hvor hurtigt foråret afløses af sommeren og pludselig er det midsommer og dagene bliver kortere igen. Husk nu at nyd hvert eneste minut siger jeg til mig selv, tænker på en elsket ven som ville være fyldt 42 år på denne smukke dag, og har glemt det hele igen 5 minutter senere, når jeg igen overhales indenom af dagligdagens turbulens = tre børn. Hvis vi troede at der var nok at se til med to børn ombord, så er det vand ved siden af også at sejle med en 6 måneder gammel baby. Konstante bleskift, tøjvask pr. Spand og arme der er optagede med at holde godt fast i bebs under sejladserne tager energi.
Vi sover som sten kl 21.00. Og voksentid er der ikke meget af. Tiden flyver – vi har været afsted i en uge nu med et pitstop i Backviken på Ven og en dag på smukke Kullen i Mølle havn.
Nu er vi i Halmstad, hvor styrmanden har været et smut hjemme i København og tage en døgnvagt. Vi har derfor nu haft 5 overliggerdage i Halmstad og mærker utålmodigheden banke på for at komme på havet igen.
Midsommer er helt specielt for svenskerne og det er også helt specielt at opleve svensken fejre midsommer. Danskerne fejrer midsommer to dage senere på Skt Hans dag og laver kæmpe bål og drikker bajere og bager snobrød men svenskerne tager hele dagen fri og trækker i deres fineste tøj. Både børn og voksne – mænd og kvinder har blomsterkranse i håret, højt belagt smørrebrød, fine jordbærkager samt sild og potatis med på picnic-tæpperne.
Jeg og ungerne fandt frem til en midsommerfest på galgenbakken på Hallandsgården, et lille frilandsmuseum midt i byen. Som altid følte jeg mig lidt lurvet og krøllet i mine sundhedssandaler og med mine halvbeskidte børn ved siden af det nystrøgne nabofolk. Men der er en helt særlig stemning over den svenske midsommerfejring. Børn og voksne pynter midsommerstangen sammen – et ældgammelt frugtbarheds ritual, hvor en høj træstamme pyntes med bøgegrene, blomster og silkebånd. I bund og grund en kæmpestor fallos -ovenikøbet med to ringe under den trekantede top, som rejses i frugtbarheden tegn.
Vi har haft samme midsommer tradition i DK tilbage til cirka starten af 1700-tallet, men så ville vi hellere brænde hekse af… . Når stangen er rejst danses der omkring den og højdepunktet er en særlig svensk vise, hvor alle hopper rundt som små kaniner og frøer. Det gik vi dog glip af i år, da alle var sultne( alle cafeer havde lukket i byen), Frede skulle tisse, Bjørn havde skidt for 6. Gang og en alenlang madkø for at købe vafler og tør baguette. Det virkede som det eneste madsted der havde åbent. I morgen sætter vi kurs mod Anholt og får måske lige gløderne fra et Skt. Hans bål at se når vi efter planen lander i havnen i morgen aften.