Så vi tilbage!
Efter at have været blæst inde på Anholt i 10 dage og 10.000 kr. fattigere, (et lille plaster på såret er, at Anker har vundet et gavekort på 100 kr. til Brugsen i Hønseskidningskonkurrencen) så er vi nu kommet til Limfjorden.
Anholt er smuk og dejlig og havet er glitrende klart og grønt på en helt særlig lækker Anholt-måde, og de laver verdens bedste gin – men det er sgu dyrt at blæse inde derovre i højsæsonen! Vi stak af fra kannibalerne og ørken-satanisterne (red. de er vist nok døde, dem der har holdt vilde orgier i ørkenen i 1970’erne), da vestenvinden løjede lidt af, og startede turen ud i en foran for tværs i nogen lidt trælse dønninger fra 7 dages strid vestenvind, som gjorde ældste matros lettere søsyg. De lagde sig heldigvis lidt igen de dønninger, og så havde vi en fin overfart til Limfjorden – ca 7 timer tog det, mestendels for sejl, hvor det igen blæste op fra vest, da vi satte stævnen ind i Limfjordens østligste del.
Så planerne om en nat ved en turbøje blev droppet (de var også optagede), og vi lagde til i Mou havn, som er en lille forblæst frihavn og spiste naturligvis dåsesuppe til aftensmad. Dog ikke fra Mou men fra Beauvais, selvom Mou ifølge mottoet er den bedste i verden. I det hele taget genkender man mange af de kendte madvarers navne fra supermarkedet her på Limfjordsegnen, udover Mou-suppe, er der Rønbjerg med isen, Gjøl med pølserne (og de grimme plastiktrolde), og Thise med mælken for at nævne et par stykker. Men croissanter er her ingen af! Efter at have vænnet os til lækre Anholtcroissanter fra Spar Konge hver dag på vores luksuriøse Anholt ophold, så synes Himmerland at være renset for dem – nordjyderne gider åbenbart ikke denne luftige franske brødopfindelse.
I Mou fik vi provianteret på havnens udmærkede lånecykler og så stak vi ud i fjorden igen, for så kunne vi sejle alle de mange fantastiske skibe i møde, som deltager i årets Tall Ship Race, som i år har fundet sted i Ålborg.. Det er helt særligt at sejle imod en hel armada af høje gamle træskibe – som de nærmede sig ude i horisonten og langsomt voksede sig højere og højere over den grå horisont – mange af dem med flere sejl sat til agten for tværs – på en fin og vindomsust kurs mod Norge. Det var saftsusme smukt og den slags gamle smukke træskibe får det til at kilde lidt i maven af ærefrygt, opdagelsesrejse og eventyr. Vi fik vinket armene af led og taget i omegnen af 200 billeder af de smukke skibe mens de sejlede forbi os- her bringer vi et udpluk. Mads har vist sig at have evner som skibsfotograf.
Efter den eventyrlige fjordsejlads med de høje skibe ankom vi, efter at have ventet en lille times tid på broåbning af både bilbro og jernbanebro, spist pandekager og set en sæl, til Skudehavnen i Ålborg og en ordentlig skylle. Skudehavnen er et oplevelsesrigt sted at lægge til – her er skibe i alle størrelser, aldre og modeller – vi lå eksempelvis mast ind imellem havnens største skrummel af en motorbåd og to små hjemmebyggede sejlbåde, beboet af en far og hans voksne søn – som også bidrog til havnens særlige lokale kolorit. Skudehavnen er byplanmæssigt på det spændende stadie, hvor de gamle havneerhverv er væk og nye midlertidige bylivsinitiativer flyttet ind i de gamle barakker – som et rigtig fint madmarked med såkaldt streetfood.
Skudehavnen ligger klods op af det der hedder Fjordbyen, som minder om Københavns Christiania – bare mindre og hyggeligere. Vi håber at Ålborg Kommune har nosser nok til at bevare det som det er. Der var også markedsdag med grillpølser, hoppeborg og bankospil mens vi var der – et stort tilløbsstykke for lokale børnefamilier og Hells Angels rockere. Hele området omkring skudehavnen er opkøbt af en privat grundejer og developer, så der går nok ikke mange år før det stemningsfulde havneliv er erstattet af dyre lejligheder. Skudehavnen var også stedet hvor nye gaster påmønstrede, nemlig Ky-Anja ( Mads’ søster) og seje Albert (nevø på 13 år). Sammen med de nye gaster brugte vi eftermiddagen på havnens nye friluftsbad som er state of the art, med vandlegeplads, vipper, strandsoppested og flot udsigt og trampoliner på toppen. En stor anbefaling til alle i bådene derude med børn om at sejle til Skudehavnen.
I skrivende stund, efter at have sat gaster af i Nibe og have været til muslingefest i smukke Løgstør er vi nu i Hvalpsund.
Kl viser 02.37 og Kaptajnen, som befinder sig et sted med kronisk træthed og begyndende baby-vanvid har i en omtåget omvendt-rationel tilstand besluttet at skrive blog istedet for at sove. Det kan næsten ikke betale sig da Bjørn alligevel vågner hver 2. time og vil have mad. Nu er her stille og fred og Kaptajnen ser frem til afløsning kl 06 og de to bedste timer i døgnet fra 06-08, hvor der er kvalitetssovning. Joh – det kære sejlerliv med tre små børn med konstante omsorgsbehov har bestemt sine bagsider, slut for nu – der er en baby der skal mades.
