Trods en næsten konstant vestenvind – så har SY Mumrikken tilbagelagt hele Limfjorden og vi er nu helt derude, hvor vestenvinden virkelig rusker og mangler nu kun at stikke snuden ud i Vesterhavet ved Thyborøn. I skrivende stund er familien og båden i Lemvig, som lige får en varm anbefaling her på bloggen – Kæft en lækker havn – den gamle havn forstås. Her ligger man bogstaveligt midt i byen. Vi har lagt til op af et lille torv med fiskebistro og 4 hoppeborge, kæmpe sandkasse og fatboys til forældrene. Hele havnen er nyrenoveret – her er kælet for de flotte detaljer på havnepromenaden, der er legepladser, badeplatforme, fiskerestauranter og en spritny skater/løbehjulslegeplads til unger og andre med hang til små hjul. En spytklat væk ligger så et fint lille handelsstrøg med butikker, barer og et knap så lækkert pizzaria (men det er vist byens eneste… Tripadviser har ikke fundet vej så langt mod nordvest endnu, at man kan finde pizzaanbefalinger).
Sidst vi meldte nyt her på bloggen var i Hvalpsund . Oplevelserne har været mange siden denne lille hyggelige havn, hvor vi ud over at få besøg af en større mængde familie + Kriks (han regnes nu også som en del af familien) rendte ind i en byfest, hvor hele byen var klædt ud og ude og køre på traktor, hestevogne og andet med hjul
– har vi besøgt familie i sommerhus på Fur – hvortil vi havde en forrygende krydssejlads fra Hvalpsund til Fur og Færkerbugt – en tur på ca. 10 sømil.
Noget af det som gør det så fedt at sejle rundt i Limfjorden er, at der ikke er langt imellem havnene, øerne og de gode turbøjer og ankerpladser. Man kan planlægge mindre ture – fx ovennævnte tur, og så fordi , det ikke er mere end 10 sømil, så gider man godt at krydse hele vejen. På den måde får vi nogle vildt gode sejladser, hvor hverken børn eller forældre blive for trætte og samtidig får vi virkelig sejlet meget for sejl, og det er aldrig kedeligt fordi vinden ændrer sig meget i forhold til landforholdene – som går fra det helt flade til det meget kuperede og med stejle klinter, som fx på Fur og på Livø samt syd for Glyngøre og Harevig. Det er bare ikke lige så fristende at tænde for jerngenuaen på de korte stræk. Så kom og sejl på Limfjorden – det er vildt fedt.
På Fur besøgte vi Styrmandens fætter Søren og hans kæreste Nanna + deres to piger Bertha og Esther som er samme alder som Anker og Frede – det skulle vi så til Fur for at finde ud af, selvom vi faktisk alle bor i København – tænk engang. Både Nanna og Søren har nu fået blod på tanden med det hersens sejlads, så nu skal de med på tur hjemme i KBH også, så kan det jo være at de på et tidspunkt kan låne vores kære skib. Vi lå for svaj ved turbøje på østsiden af Fur – den såkaldte Færkerbugt, hvor man efter anden verdenskrig fiskede en stor kontainer fyldt med plastisk sprængstof op af selvsamme bugt. Det var noget som englænderne fik kastet lidt skævt ned. Så det var måske meget godt at vi ikke selv kastede krogen… Fur er vildt smuk – vi smed krogen foran en af Fur’s berømte molers skrænter og så sejlede styrmanden og ungerne ind på fossiljagt i gummibåden. De kom tilbage med en mågefjer, en rombepåfyr og 3 østersskaller…
Fortøjningerne får vi heller ikke altid lov til selv at kaste – jooo nordjyderne det er flinke og hjælpsomme folk. I Hvalpsund blæste vestenvinden os ind mod broen, og så Mads sit snit til afprøve den fixesmarte fralægningsmanøvre som han har siddet og savlet over flere aftener på Youtube – nu skulle det være, for vinden var perfekt til det. Meeen sådan skulle det nu ikke gå – for oppe på kajen stod der to ældre havnerotter og dem skal man ihvertfald ikke komme og bilde noget ind om en fixesmart manøvre. ” Nå ska du bare høre her, bette ven – do ska bar holde godt fast i rettet, så ska wi nok gi dig en lille skub på hækken” “Mnjaaaa” – siger Styrmand Mads – “Det føler jeg mig altså ikke helt tryg ved” “Jeg er her også og kan hjælpe ham” Siger Kaptajnen (Det virkede til at blive totalt overhørt af herrene på kajen) Så siger Kaptajnen med lidt højere stemmeføring: ” Det er jo fordi at han gerne vil afprøve en bestemt havnemanøvre” ( Det overhøres igen fuldstændigt, hvorefter Kaptajnen vælger at opgi ævred). Herefter overtager de to gamle havnerotter fuldstændig Mads’ havnemanøvre og får og bakset væk fra kajen. I det de kaster fortøjningerne over til os siger den ene højlydt på den særlige nordjyske dialekt: “Ja – sån gjør wi dæ”. Og så var der jo lissom ikke rigtig mere at snakke om. Nu har besætningen på Mumrikken overtaget denne bestemte og selvtillidsbehængte lille sætning, og det siges nu ombord i tide og utide.
Vi har overnattet i den lille perfekt beskyttede vig, Harevig syd for Glyngøre, vi har haft den fineste krydssejlads til Struer, vi har haft besøg af Kaptajnens familie i Struer og set begge bedstefædrenes barndomshjem.
Kaptajnen har været tæt på at kaste fortøjningerne en gang for alle og tage hjem, da et forfærdeligt rygonde har gjort livet lisså surt, som den silende regn, som har øset ned over os siden vi kom til Struer og de drivvåde hynder, som er resultatet af en utæthed et eller andet sted på dækket, Bjørn har fået sin første tand, der svømmer en marsvineunge rundt lige her i havnebassinet, livet går mildest talt op og ned og nu skinner solen igen her i smukke Lemvig og ryggen gør lidt mindre ondt, så Kaptajnen bliver nok på skibet lidt endnu.
78B90F83-A4D9-43C9-875F-51F9F0C8D87F
Sejlermælk.dk fik endnu en læser idag på havnen i Lemvig, hvor Kaptajnen faldt i snak med en flink fyr, som godt kunne tænke sig at komme igang med at sejle, og efter en længere snak blev min kære blog også nævnt. Efter en halv times tid råber han ud af vinduet på fiskebistroen, som vi ligger lige op af: “Feed blog”. Det varmer jo helt ind i sjælen sådan noget, og så gør ryggen lige pludselig lidt mindre ondt. Tak derude til alle jer der følger med – det er så fedt at i er der. Kommenter endelig bare endnu mere herinde end i allerede gør, det er så dejligt med alle kommentarerne ( udover alt det kinesiske spam.)
